kundetilfredshedsundersøgelse

Kundetilfredshedsundersøgelse var godt for vores business

Vi fik foretaget en kundetilfredshedsundersøgelse hos vores lille butik. Jeg ved ikke om det er noget I har gjort i jeres virksomhed, men jeg kan virkelig anbefale at gøre det. Også selvom I er en mindre forretning – vi fik undersøgelsen tilpasset vores budget, og det vi har fået ud af den, føler jeg virkelig har givet os pengene mange gange igen.

Derfor fik vi en kundetilfredshedsundersøgelse

Vi er som sagt en lille forretning. Vi er dog vokset og er gennemgået en udvikling de sidste år. Noget vi selvfølgelig er rigtig glade for og stolte af. Det fortæller os nemlig at der er noget vi gør rigtigt med vores brand og virksomhed. Dog manglede vi mere information om vores kunder, og deres relation til os. Det var bl.a. det en kundetilfredshedsundersøgelse hjalp os med at redegøre for.

Undersøgelsen kunne nemlig give os data omkring hvad vores kunder var tilfredse med og hvad de ikke var så tilfredse med. Det er virkelig værdifuldt at have de data, for det giver os muligheden for at arbejde med dem, så vi bliver endnu skarpere. Det er jo vores kunder vi lever af, og af den grund er det særligt vigtigt at vi husker at lytte til dem. Nogle gange tror vi at vi gør tingene helt rigtigt, mens vores kunder måske ser anderledes på det.

De her værdier lægger vi vægt på

Selvfølgelig er vores produkt vigtigt. Vi er en lille butik som primært sælger vores eget design inden for mode. Derudover forhandler vi også nogle få tredjeparts brands som vi synes matcher vores brand og værdier. Vi går nemlig op i at støtte andre små virksomheder. Generelt lægger vi høj vægt på serviceniveauet og den gode relation med kunden. Hellere at kunden har lyst til at komme igen, end at vi pådutter dem et hurtigt køb.

Heldigvis ser vores kunder også disse værdier skinne igennem hos os. Det er i hvert fald det som vores kundetilfredshedsundersægelse siger. Det vi til gengæld scorede lavt på første gang vi fik foretaget undersøgelsen, var vores leverings- og returnerings politik på online ordrer. Det viste sig at mange af vores kunder (og potentielle kunder) valgte vores webshop fra fordi de ikke kunne få leveret eller returnere gratis.

Det var de vant til at kunne med andre virksomheder. Vores problematik lå i at det er sværere for os som lille virksomhed at skulle stå for de omkostninger selv, men taget vores indsamlede data i betragtning, måtte vi jo finde en løsning på problemet. Det har nu betydet fri levering og returning, mod at vi har fundet rådighedsbeløbet et andet sted i vores budget.